Guitarblogger

Gotoh Side Adjuster - Warmoth Pro Construction

18. januar 2015 - af Hans Nissen

Warmoths Pro Construction halse bliver leveret med Gotohs Side Adjuster til at justere truss-roden. Her kommer en lille gennemgang om, hvordan den fungerer, og hvordan man bedst betjener den.

I korte træk, så giver den nem adgang til at justere truss rod, når halsen er monteret, selvom truss rod er af typen, der egenligt skal justeres fra hælen (og dermed normalt skal afmonteres for at kunne gøre det).

Og hvorfor ikke bare benytte en truss rod, der justeres oppe fra hovedet? Her påstås det, at den hovedjusterbar type i visse tilfælde kan svække halsen og ydermere i nogle tilfælde kan være svært at få værktøjet i pga. strengene. Det er så Gotohs påstand. Jeg køber den personligt ikke.

Men jeg ved at Warmoths Pro Construction halse er superstabile, så snart de er sat op. Så det er godt nok for mig.

Warmoth leverede tidligere systemet med en standard "Fender" type møtrik med flad kærv i halsenden:

Warmoth Pro Contruction hals - gammel m�trik

Der kan man få en velegnet skruetrækker med den rette kærv hos StewMac. Det kan altid betale sig, at benytte det rette værktøj. Halvkvadrede kærve i truss rods er irriterende, og kan blive en dyr fornøjelse, hvis man lige pludselig ikke kan betjene den længere.

Truss Rod Wrench @ StewMac

På de nyere leverancer er de gået over til, at benytte en 7/32" unbrako i stedet. Man skal være klar over, at lige præcis den størrelse typisk ikke er inkluderet i de tomme-stiftnøglesæt, man normalt kan købe i danske byggemarkeder.

Warmoth Pro Contruction hals - ny m�trik

Uanset om det er den gamle eller den nye model, så kan Side Adjusteren betjenes med en 4 mm stiftnøgle, som Warmoth i øvrigt normalt medsender.  

Gotoh Side Adjuster 4 mm stiftn�gle

Jeg har sat et stykke tape på min, for hurtigt at kunne finde den i bunken.

Når jeg modtager halsen - eller når jeg har den af i forbindelse med et setup, så foretager jeg altid et "Side Adjust Reset".

Det gøres på denne måde:

H�lm�trik l�snes helt

Vigtigt - det skal aldrig være nødvendigt at bruge mange kræfter og tvinge noget igennem, når man justere på en truss rod. Hvis du er i tvivl, så stop og konsulter en fagmand.

1. Hælmøtrikken løsnes helt. Der drejes imod urets retning indtil møtrikken er helt løs. Den skal ikke skrues helt af.

2. Side Adjusteren drejes i urets retning indtil den er helt i bund. Side Adjusteren må ALDRIG SKUES HELT AF! Så får man aldrig samlet systemet igen, og man står med en ødelagt hals. 

3. Når Side Adjusteren er helt i bund, så drejes den 7 fulde omgange tilbage imod urets retning. Dette placere Side Adjusteren i en "midterposition".

4. Nu skal halsen være lige. Det gøres ved at stramme hælmøtrikken, indtil den er plan. 

5. Når halsen er monteret og strenget op, så måles halsen om halsen har den ønskede relief. Hvis der skal justeres yderligere anvender man så Side Adjusteren. Husk at strengene skal slækkes, når den skal betjenes.

Generelt får jeg en relief med en planjusteret hals på ca. 5/1000" efter at have strenget den op med et standard 0,010 sæt. Dette plejer jeg at efterjustere til 10/1000" relief. Dette er mål ved 5. bånd.

Relief ved 5. b�nd

  Del indlæg